Det du skal vide.

Så slipper vi for diskussionen. Tak.

Betingelserne omhandler alle grafiske produkter/services leveret af Hueman til kunden.
Betingelserne må ikke tilsidesættes, medmindre andet er aftalt på skrift.

Arbejdstider.

  • Da Hueman er et bierhverv, vil der forekomme skæve arbejdstider.
  • Som hovedregel vil arbejdstimerne altid være placeret aften og weekend og der vil ikke være mulighed for telefonopkald eller møder, i de timer, der for flertallet anses for ‘normal arbejdstid’.
  • Den primære kommunikation foregår derfor på skrift, over e-mail eller sms, og der svares altid hurtigst muligt.
Et typisk prisskilt i pap fra eksempelvis en trøje i butikkerne, hvor Huemans timepris er skrevet med grafik og logo.

Pris.

  • Timeprisen er 564,00 kr. (ekskl. moms) og kan til enhver tid ændres – dog ikke efter opgaven er påbegyndt.

Ansvar.

  • Dansk lovgigning er gældende og kunden er ansvarlig for, at alt fremsendt materiale ikke krænker ophavsret, varemærkerettigheder eller lignende.
  • Det er udelukkende kundens ansvar, at gennemlæse hele korrekturen hver gang, i forhold til stavefejl og lignende.
  • Hueman har intet ansvar for evt. tab, som måtte opstå grundet forsinkelse eller mangler.
  • Hueman vejleder og hjælper gerne med bestilling af tryk på kundens vegne, men er fuldstændig fri for ansvar ved evt. fejl og mangler.

Arbejdsfiler.

  • Hueman udleverer ikke arbejdsfiler – de tilhører udelukkende virksomheden.
  • Der kan forekomme tilfælde, hvor de kan fritkøbes, men muligheden for dette og prisen, afgøres af Hueman.
  • Som skrevet under punktet ‘Ophavsret’, så optjener kunden brugret til de endelige filer – hverken mere eller mindre.

Tilbud.

  • Som udgangspunkt gives der ikke tilbud på en fast pris.
  • Der kan gives et kvalificeret gæt på, hvor mange timer en given opgave kan tage.
  • Skulle der gøres en undtagelse, så vil tilbuddet være gældende i 14 dage, fra den dato tilbuddet er dateret, med mindre andet fremgår.
  • Evt. tilbud afgives med forbehold for fejl og mangler.

Fortrydelsesret.

  • Da arbejdet udføres specielt efter kundens ønsker, er der ikke mulighed for at fortryde og købet kan ligeledes ikke fortrydes, ved at undlade betaling.

Betaling.

  • Hueman fremsender faktura på e-mail og betalingsfristen er på 7 dage, medmindre andet er aftalt. 
  • Betaling sker via bankoverførsel – oplysningerne fremgår af faktura.
  • Ved overskridelse vil der blive pålagt rykkergebyr og i sidste ende, vil det skyldige beløb blive videregivet til inkasso – uanset beløbets størrelse.
Smalle papkasser på række, med grafik og logo fra Hueman.

Tryk.

  • Udgangspunktet er, at Hueman laver opsætning ud fra dine ønsker og afleverer en færdig PDF med skæremærker, der er klar til tryk.
  • Såfremt du gerne vil have mig til at bestille tryksagen, så assisterer jeg selvfølgelig gerne, men Hueman har intet ansvar, hvis der skulle opstå misforståelser, fejltryk eller lignende.

Bestilling.

  • Bestilling af opgaver oprettes i sidste ende på undersiden ‘Bestil din opgave’, hvor handelsbetingelserne her også godkendes i samme ombæring.
White pen with gold and a Hueman logo.

Aftaler.

  • Aftalen er indgået, når Hueman har modtaget kundens skriftlige accept.
  • Ud over den aftalte pris er Hueman berettiget til, at tage betaling for følgende:
    • Transporttid der kan direkte knyttes til den bestilte opgave.
    • Mangefuldt materiale som f.eks. billeder i dårlig opløsning.
    • Rettelser der modtages efter opgavestart og rykker planlægningen.
    • Arbejde der ligger ud over 2. korrekturgang.
    • Nødvendig overarbejde for at nå deadline ifølge aftale med kunden.

Ophavsret.

  • Hueman har ophavsretten på alt materiale udarbejdet til kunden og kunden optjener først brugsret, fra det øjeblik den endelige betaling har fundet sted.
  • Det er kundens ansvar, at loven om ophavsret og brugsret overholdes.
  • Hueman er ikke ansvarlig for krav, der måtte opstå som følge af kundens manglende rettigheder til materialet.
  • Hueman er berettiget til at bruge materiale fremstillet til kunden, som markedsføring til egen fordel.
  • Skitser, korrekturer, materialer og redigerbare arbejdsfiler tilhører Hueman og vil ikke blive udleveret til kunden.